Janes tale til Far

Verden har uendelig meget at tilbyde os alle, hvis vi har øjnene til at se det, hjertet til at elske det, hænderne til at plukke det og evnen til at sætte pris på det...

Far blev født den 18. marts 1937. Han døde af en blodprop i hjertet - forrige tirsdag, på torvet foran rådhuset, midt i hans elskede Lyngby.

Som dreng boede han i Lyngby og senere i Buddinge. Hans lillebror Ove kom til verden i april 1946.
Far var i lære som smed hos Hartmanns. Bagefter kom han i Søværnet. Tiden gik, og far mødte mor i 1957. I sejlklubben "Frem". De blev så forelskede. Han havde de dejligste blå øjne – og var kæk! Han var god til fodbold – ikke nogen Søren Mål eller Klaus Berggren, men han var hurtig!

Han blev kaldt "Vimmer".

De blev gift i 1960. Hun var gravid, han var stolt! Det blev en dreng – min bror Claus kom til verden i 1961. De ledte efter en lejlighed. I lang tid. Så flyttede de sammen som en lille familie.
Nu boede de i Lyngby. Far arbejdede hos DSB. Der gik 6 år. Nu var hun gravid igen. Jeg blev født i ’67. Så flyttede de til en større lejlighed, stadig i Lyngby.
Far var en aktiv mand. Min bror og jeg har ikke tal på alle de gange vi er blevet slæbt med til håndbold og badminton, når far selv skulle spille kamp. Og til fodbold. Det var sjovt. Altid var han i vigør.
Tiden gik, vi børn blev større, og så en dag flyttede vi ind i det lille hus på Kornagervej. For mor og far var det et drømmehus. Der kom en dejlig hund til huset. Den var fars øjesten. Nogle år senere kom der også en lille kat. Jo, der var liv og glade dage!
Far var en dejlig far. Han lærte min bror og jeg at holde rigtigt på en hammer – det har vi grinet meget af. Og vi lærte at bande – og at svømme. Samt en masse andre ting.
Claus og jeg flyttede hjemmefra. Fandt vores livs kærligheder – Elisabeth og Anders. Stiftede familier og fik søde, sunde børn – Frederikke, Johannes og Isabella - 3 små guldklumper blev det til i alt. De var godt nok søde de der babyer – men meget sjovere syntes far at de var, da de blev lidt større, og han kunne lege og tale med dem. Far var nærmest lykkelig! En dejlig mand i sit livs efterår, høstende alle de frugter som livet bød ham.
Far cyklede, svømmede, spillede kegler, passede haver og klippede hække. Han svigtede aldrig Lyngby Boldklub, hvor han senest var aktiv som official til hjemmekampene. Han var aktiv i Metals Seniorklub og Lyngby Ældreklub. Han hentede, transporterede og passede børnebørn sammen med mor i én uendelighed, og han var en guttermand! Vi kunne altid regne med far.

Men det er slut nu.

Min familie har et stærkt sammenhold. Nogle bor langt væk, andre bor tæt på. Men vi holder sammen, og de er alle kommet her i dag for at sige farvel til far.
Far havde også mange venner og mange bekendte. De er også kommet her i dag for at sige farvel. Han var nemlig en trofast og hjælpsom ven, og en god kammerat. Tak til jer alle.
Nu ligger far her, iklædt den trøje som han fik sidste år i Ulvedalene i Dyrehaven, da det kongelige teater spillede forestillingen Thor. Dér regerede far på toppen af Djævlebakken med høj og myndig stemme, hvis nogen trådte indenfor afspærringerne eller skulle vises til deres pladser på tribunen.

Det er også slut med det nu.

Far døde alt for tidligt. Han troede, at han skulle blive 90 år, men hans hjerte banker ikke længere. Tak til alle som hjalp vores far, og tak til alle jer, som har tænkt på os i denne svære tid.
Far lever videre i vore minder; – minder om – trods alt - mange år med en dejlig og kærlig far.
Vores mor er her heldigvis endnu, og det vil glæde hende, min bror og jeg, hvis I vil mødes med os i Sognegården efter dette.

Afslutningsvis, og inden vores far bæres ud, vil Henrik Frank Møller, som er vores trompetist i dag, blæse far et stykke.